Deltagelse

FilmtalentNord

En filmskole for unge i Nordjylland

Du kan deltage på 2 måder. Enten som en del af talentholdet, eller som deltager på nogle, eller alle workshops. Vil du være en del af talentholdet, skal du ansøge. vil du deltage i en workshop, skal du tilmelde dig.

Ansøgning og tilmelding til workshops skal fortages på "kontakt" siden.

 

Ansøgning:

Hvis du vil være en del af Talentholdet, skal du senest 15. juni kl. 12:00 sende os en motiveret ansøgning, hvor du fortæller om dig selv, dit forhold til film, hvad du gerne vil bruge en filmuddannelse til og evt. erfaring (selvom det slet ikke er et must). Vi leder ikke efter nogen, der allerede har masser af filmerfaring, men nogen med drømme, unikke idéer og en kæmpe lyst til at lave film. Skriv også gerne, hvad du godt kunne tænke dig at lave på en spillefilm (hvis du har specielle ønsker). Vi leder ikke kun efter instruktører og skuespillere, men også lydteknikere, klippere, producere, kamerafolk osv.

 

Krav for ansøgning til Talentholdet:

- Du skal være 15-25 år gammel

- Du skal være bosat i Region Nordjylland

- Du skal kunne deltage i alle workshops

- Med ansøgningen skal du skrive navn, adresse, alder, e-mail, telefonnummer

- Den motiverede ansøgning må maks. være på 5000 skrifttegn

- Ansøgningen sendes til optagelse@filmtalentnord.dk senest 15. juni kl. 12:00

- Ansøgningen sendes i Word eller PDF-format

- Du må gerne sende et klip med af noget film, du har arbejdet på før (men det er ikke et krav)

- Fortæl os meget gerne, om der er noget, du har mere interesse i at lave på film end andet

 

Hvis du drømmer om at blive manuskriptforfatter, er ansøgningen en anelse anderledes. Læs om det i fanen Manuskript.

 

 

Projektet er støttet af KulturKANten.